Mindfulness

Mindfulness – eller bevidst nærvær, som er den danske oversættelse af ordet – er en særlig måde at være opmærksom på:
bevidst, i det nuværende øjeblik – fra øjeblik til øjeblik – og uden at dømme eller vurderer det, som er.

Mindfulness er en almen kapacitet ved det menneskelige sind, ligesom fantasi fx. Det betyder, at vi alle kan være opmærksomme på denne særlige måde. Det paradoksale er, at det både er meget enkelt og samtidig svært, fordi vi hele tiden bliver forstyrret af vores tanker, følelser, kropslige fornemmelser og vores vurderinger af det, som er.

Vi kan træne vores bevidste nærvær – eller mindfulness kapacitet – med meditation og andre mindfulness øvelser. Denne træning har en dokumenteret positiv virkning på stress, depression og andre fysiske og psykiske tilstande.

Jeg tilbyder forskellige kurser i mindfulness både i grupper og individuelt. Du kan se mine aktuelle kursustilbud her på siden.

Du er velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere om mulighederne:
Tlf. 2041 5064
Email: majken@majkenkaznelson.dk